23948sdkhjf

Blomsterkæde åbnede butik nummer fem: Sådan er fremtidsplanerne

1500 splinternye Proflora-kvadratmeter blev indviet i Glostrup i sidste uge. 

Blomstergrossisten, der sælger til professionelle blomsterhandlere i Danmark, åbnede torsdag morgen sin femte butik i virksomhedens portefølje, og det skete med en flot åbning, fortæller direktør i Proflora, Jesper Halgren Jensen. 

- Der kom betydeligt flere end dem, der havde tilmeldt sig. Kunderne var positive, så det var helt generelt en god åbning, siger han til RetailNews. 

Fakta om Proflora

  • Har fem butikker i Danmark
  • Udover Glostrup er Proflora allerede at finde i Aalborg, Aarhus, Kolding og Odense
  • Er et datterselskab til Plantas Group
  • Har indkøbsafdelinger i Danmark, Holland, Italien, Polen og Tyskland - og snart også Spanien

Daglig leder af den nye Proflora-butik, Dean Bang Thy, ser også med tilfredshed tilbage på den første åbningsdag. 

- Jeg vil skyde på, at antallet af kunder i løbet af dagen rundede 200 - og det er et ganske fint tal, når man har med B2B-salg at gøre, siger han. 

Lokation betyder meget 

Mens Proflora allerede var at finde i tre af de fire største byer i Danmark, krævede det en del mere forberedelse og omtanke at komme tilpas tæt på den største - København. 

For det er ikke bare lige sådan at etablere en blomsterforretning i nærheden af den danske hovedstad - og derfor faldt valget på lokationen i Glostrup som det bedste alternativ. 

- Det var det tætteste, vi kunne komme på København. Vi har nogle krav til, at grunden skal have læsseramper, og der viste området i Glostrup sig som det bedste bud på en fremtidig Proflora-lokation. Vi ser åbningen i København som en konsolidering af vores forretning som landets største grossist til den professionelle blomsterhandle, siger Jesper Halgren Jensen. 

Ligesom med de allerede etablerede Proflora-butikker er Glostrup-butikken også døgnåben. Og det er der en helt særlig årsag til. 

- Her tilpasser vi os vores kunder. De kan komme, lige når de vil. Så det er dejligt fleksibelt for vores kunder, siger Jesper Halgren Jensen. 

Med den nye placering i Glostrup har Proflora ramt de fire største markeder for handel i Danmark - og engang i fremtiden kan det måske vise sig, at Proflora også skal til udlandet. 

- Potentialet her i landet er måske ikke større for vores virksomhed. Så ambitionen er da, at vi på et tidspunkt skal til udlandet også. Det kunne være Nordtyskland og Sydsverige, siger Jesper Halgren Jensen. 

Han understreger dog, at det er en plan, som formentlig først kan realiseres om en årrække. 

PROFLORA A/S
Regnskabsår 2021 2020 2019
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - - -
Bruttofortjeneste 38,823 43,893 36,557
Resultat af primær drift 5,452 10,411 8,124
Resultat før skat 5,734 10,077 7,772
Årets resultat 4,454 7,839 6,036
Balancestatus 37,700 53,321 55,775
Egenkapital 16,318 17,863 12,224
Antal ansatte 55 52 49
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: blomster
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.619